Gå til forsiden
Gå til forsiden English Downloads
Søg nu
 
Lægemiddelforbruget
Lægemiddelindustrien
Bioteknologi
Distributionsforhold
Sygesikring & sundhedsudgifter
Sundhedsudgifter
Sundhedsudgifter
Medicinudgifter
Internationale sundhedsudgifter
Sygesikring og medicintilskud
Kvartalsudvikling
  SUNDHEDSUDGIFTER

I 2008 udgjorde de samlede sundhedsudgifter 146 mia. kr., heraf udgjorde 114 mia. kr. offentlige sundhedsudgifter svarende til en offentlig udgiftsandel på  84,3 pct.

Den offentlige udgiftsandel har gennem hele perioden været konstant på ca. 80 pct., hvorfor både de offentlige og de private sundhedsudgifter overordnet har gennemgået en parallel udvikling. Der er med andre ord ikke tegn på forskydning mellem den offentlige og private finansieringsbyrde.

Sundhedsudgifternes andel af BNP er i 2007 på 9,8 pct.

De samlede sundhedsudgifter, mia. kr.

Kilde: Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv, juni 2009

De samlede sundhedsudgifter fordelt på udgiftsarter, mia. kr.

2006 2007 2008 2006-2008 pct. 2007-2008 pct.
Offentlige sundhedsudgifter 114,0 120,8 124,5 0,1 0,0
- Hospitalstjenester 86,6 88,6 92,2 0,1 0,0
- Sundhedsvæsen ekskl. Medicin 1,3 2,9 2,7 1,1 -0,1
- Ambulant behandling 18,4 20,4 20,8 0,1 0,0
- Medicinske produkter apparater og udstyr 7,6 8,8 8,7 0,1 0,0
Private sundhedsudgifter 21,3 21,6 21,7 0,0 0,0
- Medicin, vitaminer mv. 6,0 6,2 6,2 0,0 0,0
-Briller, høreapparater mv 3,6 3,7 3,5 0,0 -0,1
-Læge, tandlæge mv. 8,5 8,5 8,7 0,0 0,0
-Sygehuse, sanatorier mv. 3,2 3,2 3,3 0,0 0,0
Total 135,3 142,4 146,2 0,1 0,0

Kilde: Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv, juni 2009

Sundhedsudgifternes andel af BNP og de offentlige sundhedsudgifters andel af BNP

Kilde: OECD health data 2009

Totale sundhedsudgifter

Kilde: OECD health data 2009

I perioden fra 2007 til 2008 har der været en stigning i det samlede personaleforbrug på sygehusene på 1.396 personer, hvilket svarer til en stigning på 2,7 pct.

I 2005 var antallet af øvrigt personale faldet med 0,8 pct. i forhold til 2004. For øvrige personalegrupper, i form af læger, sygeplejersker, andet plejepersonale og andet sundhedsfagligt personale steg antallet i samme periode.

Personaleforbruget på sygehusene. Omregnet til antal heltidsbeskæftigede

Hospitalssektoren 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Læger 10.114 10.369 10.651 10.976 11.351 11.665 12.608 12.929 13.430
Sygeplejersker 28.668 29.229 29.514 29.728 30.401 30.535 30.932 31.220 31.713
Personale med anden sundhedsuddannelse 15.504 15.669 15.940 16.077 16.278 16.143 18.437 18.547 19.246
I alt 54.286 55.267 56.105 56.781 58.030 58.343 61.977 62.696 64.389

Kilde: Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv, juni 2009

Fordeling af udgifter og indtægter i det medicinøkonomiske kredsløb i primærsektoren, humanmedicin. 1999.

 





Danmarks Apotekerforenings Årsberetning, DKDI og Kommunernes Landsforening

Fordeling af udgifter og indtægter i det medicinøkonomiske kredsløb i primærsektoren, receptpligtig medicin i mio. kr.

Udgifter 1999
Sygesikring 4.386
Kommuner 453
Patienter 2.459
Receptligtige lægemidler
Bruttoomsætning 7.298
Indtægter
Statskassen (moms) 1.460
Apoteksavance 1.111
Grossistavance 336
Producent 4.392

Kilde: DLI, Lægemiddelstyrelsen, Nomeco A/S

Fordeling af udgifter og indtægter i det medicinøkonomiske kredsløb i primærsektoren, håndkøbsmedicin i mio. kr.

Udgifter 1999
Patienter 1.359
Håndkøbslægemidler
Bruttoomsætning 1.359
Indtægter
Statskassen (moms) 272
Apoteksavance 324
Grossistavance 54
Producent 709

Kilde: DLI, Lægemiddelstyrelsen, Nomeco A/S

Et særegent træk ved lægemiddelmarkedet er opsplitningen af forbrugsvalg, forbrug og betaling på forskellige instanser. Det offentlige betaler fuldt ud medicinforbruget i den sekundære sundhedssektor. I primærsektoren er de offentlige medicinudgifter opdelt på amtskommunale tilskud efter sygesikringsloven samt primærkommunale tilskud efter de sociale pensionslove og bistandsloven. På det private område findes sygeforsikringen.

 
>>KONTAKT LIF