LÆGEMIDDELFORSYNINGEN

Forsyningen af humane lægemidler kom i 2005 fra 264 virksomheder - herunder 10 parallelimportører. Hertil kommer de private apotekers og sygehusapotekers egenproduktion. Fabriksproduktionen fra danske og udenlandske producenter distribueres af 3 specialitetsgrossister til de private apoteker, sygehusapoteker og Amgros. Amgros har ingen lagerførende eller distribuerende funktion. Amgros fungerer som et indkøbsfællesskab for 9 amter samt Hovedstadens Sygehusfællesskab, der er tilknyttet Amgros.   Udleveringen af lægemidler er forbeholdt Danmarks 276 apoteker. Udleveringen sker henholdsvis til individuelle forbrugere, praktiserende læger samt hospitaler og institutioner.   Apotekssystemet skal sørge for, at distributionen til forbrugerne af medicin sker forsvarligt og sikkert. Forbrugerne skal desuden sikres en rimelig let adgang til køb af medicin, også i tyndtbefolkede områder, hvor der ikke umiddelbart er et egentligt driftsøkonomisk grundlag for et apotek.   Lægemiddelforsyningsstrukturen

Kilde: Medicindistribution i Danmark, Niels Jørgensen og LIF     I modsætning til hvad der gælder inden for anden form for detailhandel, er der ikke fri etableringsret for apotekerne. Sundhedsministeren træffer - under hensyntagen til at landet skal have en rimelig dækning af apoteker – beslutning om oprettelse, nedlæggelse og placering af apoteker og apoteksfilialer. En sådan centralt besluttet placering kan kun gennemføres, fordi et udligningssystem gør det muligt at opretholde apoteker i områder, hvor der ellers ikke er omsætningsmæssigt grundlag for apoteksdrift.   Udgifter til lægemidler i sygehussektoren og på institutioner betales fuldt ud af det offentlige, mens udgifterne i den primære sektor er fordelt mellem det offentlige, private forsikringsordninger og ikke mindst patienterne.   Efter lov om offentlig sygesikring ydes tilskud til lægemidler uden hensyn til patientens økonomiske situation. Serviceloven og den sociale pensionslov indeholder bestemmelser om trangs- og handicaprelaterede ydelser, der giver mulighed for kommunal bistand ud fra hensynet til patientens økonomiske situation eller eventuelle kroniske sygdom.